0
0,00 DKK
TrustPilot - “Fremragende”
69 15 73 00 Man-tor kl.09:00-16.00
Fre 09.00-15.30
Chat med os Man-tor kl. 09:00-16.00
Fre 09.00-15.30
  • 5 Stjerner på Trustpilot
  • E-mærket
  • 125.000+ produkter online
  • 60 dages returret*
  • Prismatch i hele verden*
Montering af sænkningsfjedre

Bliv klar til trackdays i 2020 - Kæmpe guide!

Teknisk Guide 3 - Undervogn 3/3

Se vores kæmpe guide, hvor vi monterer en genvindundervogn – og guiden hvor vi sætter sænkningsfjedre på en bil - nemt og enkelt!

Montering af undervogn til drifter

Denne gang giver vi dig en komplet guide til montering og opsætning af din undervogn til drifter!

I de to andre guides har vi haft fokus på sænkningsfjedre og gevindundervogne, og nu er turen kommet til en mere hardcore opsætning af undervogn til drifter. Nu tager vi skridtet videre og viser dig den ultimative løsning til din bil, hvis du vil bruge den til trackdays eller baneræs i den milde ende. Her handler det ikke om at kører langsomt henover bump på vejen for ikke at skrabe imod, men om at alle fire hjul skal ‘træde‘ rigtigt, og dermed skabe balance i bilen. Læs med herunder – vi skal have sorte fingre!

Reservedelene:

Vi bruger en Bilstein-undervogn. Den er noget af det fineste til overkommelige penge. Til en C63 AMG koster den 15.519 kr.

Hvorfor udskiftning?

Det kan siges meget kort – fordi det ikke kun handler om motoreffekt, hvis du vil være hurtigst på banen til trackdays.

Tidsforbrug:

Det varierer enormt meget fra bil til bil – vi brugte ca. tre timer på montering og små to timer på justering på cornervægte.

Undervognens geometri

Når du vælger at montere en ny undervogn på din bil, skal du være opmærksom på, at geometrien og derved køreegenskaberne påvirkes. Det lyder måske harmløst, men er altafgørende for, om bilen er harmonisk og god til at skifte retning under hårde forhold.

Negativ camber og opadvink-lede bærearme fremkommer ved ekstreme sænkninger og giver en markant ændret bil I den ideelle verden vil bærearmene ofte stå vandrette og camberen tæt på nul grader for optimal kontrol.

Sporing af bilen

Foran

Trin 1

Trin 1

HJULENE skal skrues af, ellers har du ikke den fornødne plads til at arbejde med gevindunder-vognen. Det er en god idé at bruge de 'rigtige' hjul, som bilen skal se godt ud med.

Trin 2

Trin 2

RUSTLØSNER kan vise sig at være guld værd, selvom din bil er i god stand. Start med at sprøjte alle samlinger og bolte ved fjederbenene ind, så det kan stå og trække lidt.

Trin 3

Trin 3

STABILISATORSTÆNGERNE kan være luskede at løsne, og i nogle tilfælde må du give op og købe nye. De koster heldigvis kun få hundrede kroner. Her løsner vi vores problemfrit.

Trin 4

Trin 4

HVIS DU er omhyggelig med at rense og sprøjte rustløsner på gevindet, så løsner du boltene så let som ingenting. Her bruger vi luftværktøj, fordi vi kan, men håndværktøj går også fint.

Trin 5

Trin 5

ALLE BOLTE til fastgørelse af fjederben og spindel er fjernet, og fjederbenet er nu løst. På en Mercedes er det lavet ret smart, men andre bilmodeller kan godt tage lidt længere tid.

Trin 6

Trin 6

I TOPPEN af fjederbenene sidder bolte, der holder toppen på plads i tårnene. På nogle biler kan de være skjult under torpedoafdækningen, som skal fjernes for at få plads til at løsne.

Trin 7

Trin 7

VORES testbil er i super god stand, så derfor vælger vi at genbruge tårnlejer og fjederbenstop. Her klemmer vi fjederen sammen i en fjederklemmer, så toppen kan skrues sikkert af.

Trin 8

Trin 8

MØTRIKKEN i midten af fjederbenstoppen må først løsnes, nå du har klemt fjederen helt sammen. Andet er livsfarligt. Her har vi nu top og tårnleje af og kan løsne fjederen igen.

Trin 9

Trin 9

EN HÅRDHEDSJUSTÉRBAR undervogn som denne fra Bilstein, har mange muligheder. Vi sætter de forreste støddæmpere på femte justeringspunkt. Det kan altid finjusteres senere.

Trin 10

Trin 10

JUSTERINGEN på den nye gevindundervogn starter vi med at skrue helt i bund, så vi helt uden fjederklemmeværktøj kan samle de nye fjederben. Det er et godt, lille trick.

Trin 11

Trin 11

FJEDEREN kan ofte kun vende på én måde, når den glides ned over støddæmperen. Hvis den ikke står godt på højdejusteringen, så skal du prøve at vende fjederen 180 grader.

Trin 12

Trin 12

TÅRNLEJE OG TOP spændes nu på det nye fjederben. Det er ofte lettest at bruge en slag-nøgle, da nogle støddæmpere kan finde på at dreje rundt i selve stemplet.

Trin 13

Trin 13

DEN NYE UNDERVOGN er klar til montering på bilen. Start med at løfte fjederbenet forsigtigt ind, så du ikke rammer ABS-ledninger eller bremseslanger.

Trin 14

Trin 14

START MED at dreje tårnlejet, så det passer op i tårnet. Nu kan du skrue det fast i tårnet med boltene. Husk at smøre dem med fedt som alle andre bolte.

Trin 15

Trin 15

I OMVENDT rækkefølge af adskillelsen fastgør du nu fjederbenet til spindlen. Husk at give boltene en lille klat smørelse på gevindet, så de helt ubesværet kan skrues i.

Trin 16

Trin 16

NU KAN DU MONTERE stabilisatorstangen igen og spænde den grundigt. Har undervognen en pinolskrue på højdejusteringen, skal den også spændes til.

Trin 17

Trin 17

DU HAR med de bærende punkter i hjulophænget at gøre, så du vil ikke ønske at miste en bolt under kørsel. Derfor skal alle bolte spændes hårdt til. Dobbelttjek gerne.

Trin 18

Trin 18

HØJDEJUSTERINGEN rammer du sjældent plet med i første forsøg. På undervogne til track-days og bane, kan du sjældent sænke mere end 50 mm, så her er vi helt i bund til slut.

Indstil bilens 'fodaftryk'

BILER med motoren i front er ofte snudetunge, og derfor er undervognen udviklet derefter. Når du skifter til en kraftigt opgraderet undervogn, som er højdejusterbar, er den optimale løsning at justere den til på et sæt cornervægte for at sikre, at du har et så ensartet tryk på alle fire hjul som muligt. Cornervægte måler bilens samlede vægt, men også trykket i kilogram på hvert enkelt hjul. Ved at skrue på undervognens højdejustering kan du rent faktisk flytte meget vægt fra den ene side til den anden, så du rammer noget, der er så tæt på ens som muligt.

Cornervægte er dyre, men kan ofte lejes på timebasis hos race teams og forhandlere.

Vores bil trykker med 35,5 kg i forskel foran og 40,5 kg bag. Der er plads til forbedring, og efter en justering hentede vi 22,3 kg over på højre front og 29,8 kg bag kun ved at 'lege' med undervognens højdejustering. Tættere på et ensartet tryk kunne vi ikke komme i vores testbil.

Bilens fodaftryk

Bagpå

Trin 1 bagpå

Trin 1

HJULENE skal af, og vi er også nødsaget til at fjerne bremsekaliberen, da vores bil har store bremser, som blokerer for de bolte, vi skal løsne. Vi lader bremseslangen blive på.

Trin 2 bagpå

Trin 2

SPRØJT RUSTLØSNER på alle bolte og møtrikker, præcis som du gjorde foran. Hvis du hopper dette punkt over, vil vi garantere dig, at du kommer til at kæmpe med at løsne dem.

Trin 3 bagpå

Trin 3

nogle bilmodeller kan der forekomme bolte, som kræver specielt værktøj. På vores er nogle af boltene med 12-kantede torxhoveder, som man jo ikke altid liiige har på lager.

Trin 4 bagpå

Trin 4

NÅR BOLTENE er løsnet og banket ud, kan du ubesværet tage den originale fjeder ud af bære-armens skål. Det er altid en god idé at gemme de originale undervognsdele – just in case.

Trin 5 bagpå

Trin 5

DEN NYE undervogn har en højdejustering, som skal sidde i den øverste fjederskål. Derfor skal du fjerne eventuelle gummi-styr som her på vores testbil.

Trin 6 bagpå

Trin 6

LØSN BOLTENE i toppen af støddæmperen. På vores bil finder du dem i bagagerummet bag beklædningen, som du er nødt til at fjerne for at komme til.

Trin 7 bagpå

Trin 7

DEN ORIGINALE bagstøddæmper vil nu være løs og kan fjernes fra bilen. Men det kan stadig give udfordringer, da pladsen er trang, og støddæmperen kan udvide sig, når den er løs.

Trin 8 bagpå

Trin 8

JUSTERINGEN til bilens højde skruer vi også her i bund, inden den monteres på fjederen, og de samlet bliver sat i skålen på henholdsvis bærearm og karosseri.

Trin 9 bagpå

Trin 9

KONSOLLEN i toppen af de bagerste støddæmpere skal genbruges og flyttes over på de nye Bilstein støddæmpere. Løsn møtrikken i midten med en slagnøgle på luft eller batteri.

Trin 10 bagpå

Trin 10

DET ER KUN selve konsollen, vi skal bruge – manchet og gummistop lader du bare blive på den gamle støddæmper. Rens og smør topkonsollen, så den er lækker til den nye dæmper.

Trin 11 bagpå

Trin 11

FLYT KONSOLLEN over på den nye støddæmper og spænd møtrikken til. De to gevind skal stå i samme længderetning som den bolt, der fastgør den nederste del af dæmperen.

Trin 12 bagpå

Trin 12

VORES TESTBIL skal bruges til drifting. Derfor sætter vi hårdhedsjusteringen til den blødeste indstilling, så vi får bedst mulige egenskaber til at transportere vægt til baghjulene for greb.

Trin 13 bagpå

Trin 13

STØDDÆMPEREN kan nu monteres. Det er lettest at spænde den i toppen først, så du ikke fortsat skal bruge kræfter på at holde støddæmperen oppe.

Trin 14 bagpå

Trin 14

MED ET RØR og en donkraft presser vi bære-armen op til monteringspunkterne og stikker alle bolte i hullerne. Derefter kan donkraften fjernes, og bærearmen bliver nu på sin plads.

Trin 15 bagpå

Trin 15

ALLE BOLTE skal nu spændes, og bremsekaliberen monteres tilbage på spindlen. Nu skal justeringen af højde og hårdhed i gang, som er meget individuelt fra bil til bil og alt efter, hvad bilen skal bruges til.

Forrige artikel
Copyright © 2017 NAVO Group ApS - All Rights Reserved Privacy | Terms | Sitemap